Formanden
Når den svenske konge på tirsdag indvier riksdagsåret med en tale, er det i sin rolle som statschef for Sverige. Men der slutter også hans pligter. Det er nemlig Riksdagens formand, der som nummer to i magthierarkiet giver en statsministerkandidat opgaven at danne en regering, som Riksdagen kan godkende. Alligevel plejer formandsposten ikke at være noget, der er diskussion om. Den fløj, som har vundet valget, plejer at få den post. Punktum. Ved valget i 2014 gik statsminister Fredrik Reinfeldt af allerede på valgnatten, da den rød-grønne fløj var tydeligt større.
Sådan er det ikke denne gang. Kun et mandat skiller, og hverken svenske politikere eller svenskerne ved, hvem der egentlig har vundet valget. Og med tre fløje, hvor ingen har majoritet, er det derfor et åbent spørgsmål, hvem der skal udpeges. Allerede i sommer gik de borgerlige, Alliansen, ud med nyheden om, at den ville nominere sin egen formandskandidat, hvilket var en slags krigserklæring til Socialdemokraterna, som haft den post størstedelen af tiden siden 1970, da systemet blev indført.
