Man skal høre godt efter, for et jernbanehorn er ved at overdøve den amerikanske senator Cindy Hyde-Smith.
Måske ville hun i dag ønske, at toghornet havde tudet højere. For det gik galt den dag i Tupelo. Hun er republikanernes kandidat til et suppleringsvalg til Mississippi og var til et valgmøde, hvor hun netop var blevet skamrost af en kvægavler, der støtter hendes forsøg på at sikre sig pladsen i den amerikanske kongres.



























