John Allen Chau vidste tilsyneladende godt, at hans forehavende var ekstremt farligt.
Den unge amerikaner i midten af 20’erne sejlede i kajak til en fjerntliggende ø i øgruppen Andamanerne. Han ville gå i land på en af Indiens mest afskærmede øer, hvor der bor en lille, hemmelighedsfuld og yderst isoleret stamme, hvis medlemmer tidligere har dræbt udefrakommende, blot fordi de vovede sig i land.




























