Den højrenationale regering i Rom er meget glad for kinesiske investeringer og har pakket forgængernes bekymring væk.
Den tidligere italienske centrumregering advarede så sent som i 2017 sammen med Tyskland og Frankrig om, at ikkeeuropæiske investorer i stor stil opkøber europæiske virksomheder. De tre lande skrev i et brev til EU-kommissær Cecilia Malmström, at ikke-europæiske investorer erhverver kritisk europæisk knowhow, uden at europæiske firmaer har samme adgang til deres markeder, og de efterlyste en europæisk mulighed for at screene og eventuelt blokere for investeringer.
Det handlede i praksis om Kina, hvis opkøb i Europa var vokset markant i 2016.
En screeningmekanisme blev principielt vedtaget i Bruxelles tidligere i denne måned, men da havde Italiens nye regering for længst ændret landets kurs.
Økonom bag kursskifte
Kursskiftet kan i usædvanlig grad føres tilbage til én mand. Han hedder Michele Geraci.
Den 52-årige økonom fra Sicilien mødte over en middag i januar 2017 Legas stærke mand, Matteo Salvini, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Michele Geraci har undervist et årti i Kina og taler kinesisk. Han forklarede Salvini om Kinas store vækst. Da Salvini efter valget i marts 2018 dannede regering med Femstjernebevægelsen gjorde han sig selv til indenrigsminister og hentede Michele Geraci ind som viceminister for økonomisk udvikling. Økonomen omlagde straks Italiens kurs over for Kina.
»Vi prøver at se, hvordan Italien kan blive den førende EU-partner i Belt & Road-initiativet«, sagde Michele Geraci i et interview med Bloomberg på sit kontor.
Den italienske regering har oprettet en Kina-taskforce under Michele Geraci og har udtrykt planer om som det første G7-land at underskrive en hensigtserklæring – en såkaldt memorandum of understanding – med Kina om det gigantiske Belt & Road-projekt med investeringer i infrastruktur på flere kontinenter. Et projekt, der betragtes med nogen skepsis i dele af Europa.
Aftalen kan ifølge Michele Geraci måske indebære en delvis kinesisk overtagelse af det gamle italienske flyselskab Alitalia, som tyske Lufthansa har været interesseret i at købe, men som Michele Geraci har arbejdet på i stedet at få kinesiske flyselskaber til at skyde penge i for at bevare italiensk kontrol.
Det er – som hele Michele Geracis Kina-tilgang – både naivt og risikabelt, mener Lucrezia Poggetti, der er forsker ved Mercator Institute for China Studies i Berlin. Selv hvis det er et privat kinesisk flyselskab, der køber sig ind i Alitalia, kommer man under den kinesiske regerings indflydelse, mener hun.
»Han argumenterer for, at kinesiske investorer med privat kapital vil gøre Italien i stand til at bevare den offentlige kontrol med Alitalia, men som vi alle sammen ved, er der ikke noget, der hedder privat kapital, når man taler om Kina«, siger forskeren.
I modsætning til for eksempel Rusland vurderes Kina ikke at have et politisk mål om at splitte EU, men Kina ser EU-skeptiske regeringer som særlig medgørlige mål, vurderer Lucrezia Poggetti.
»Når Kina ser en euroskeptisk regering, ser de en mulighed for at fremme deres interesser ved at fremstå som en alternativ partner. På den måde er euroskeptikere et let mål. I Italien er der flere faktorer i spil. En euroskeptisk regering, manglende viden om Kina og et behov for kontanter«, siger hun.
Italien og EU styrer mod opgør om økonomi og migranterItalien har ikke mindst siden finanskrisen i 2008 været et yndet indkøbsland for kinesiske virksomheder, der har købt sig ind i italienske klenodier som dækfabrikanten Pirelli, fodboldklubben AC Milan og modehuset Cerruti såvel som energiselskaber og havne, der tilbyder sig som alternativer til græske Piræus som Kinas primære anløbshavn i Europa.
Ved udgangen af 2016 havde flere end 260 kinesiske selskaber investeret i over 450 italienske forretninger, skriver seniorforsker Nicola Casarini i en analyse for tænketanken Instituto Affari Internazionali. På en rejse til Kina i år underskrev italienske banker, det førende naturgasselskab og et skibsværft fire nye aftaler med statslige kinesiske selskaber og banker.
Den italienske regering signalerer ønske om at samarbejde med Kina om det avancerede betalingssystem WeChat fra techgiganten Tencent, og Femstjernebevægelsen er ifølge Lucrezia Poggetti interesseret i at lade den omstridte kinesiske telegigant Huawei udbygge Italiens kommende 5G-netværk. Det sker ifølge forskeren, selv om italienske efterretningstjenester siden 2012 har udtrykt bekymringer ved Huawei.
USA prøver ifølge internationale medier at få Italien og andre europæiske lande til at udelukke Huawei. Storbritannien overvejer, og Danmark og Tyskland diskuterer spørgsmålet med sig selv.
Italien og Kina planlægger også samarbejdsprojekter i Afrika, som skal fuldende Kinas funktion som en slags politisk Kinderæg for Italiens EU-kritiske indvandringsmodstandere: penge, EU-alternativ og færre migranter.
»Den italienske regering har fremhævet Kina som en nøglepartner i at tackle migration«, siger Lucrezia Poggetti.
Europæisk screening
I november enedes EU’s institutioner om fælles principper for screening af udenlandske investeringer i Europa, der skal beskytte »kritisk infrastruktur, nøgleteknologier og adgang til følsom information«. De – i øjeblikket 13 – EU-lande, der har nationale screeningmekanismer, skal leve op til kriterier om gennemsigtighed og ikkediskrimination.
Mekanismen indebærer en informationsdeling mellem landene, som Italien ifølge Lucrezia Poggetti arbejdede for skulle være frivillig. EU-Kommissionen vil fremover kunne screene visse handler af fælles interesse. Den endelige beslutning ligger stadig hos det enkelte medlemsland.
Den danske regering var oprindelig skeptisk med henvisning til frihandel, men støtter den frivillige model.
»Tiden udvikler sig, og jeg synes, vi er i en situation, hvor vi på den ene side har brug for at tiltrække investeringer for at understøtte væksten og beskæftigelsen, men i særlige tilfælde kan der være behov for at undersøge udenlandske investeringer, hvis der er usikkerhed i forhold til den nationale sikkerhed. Så vi støtter den nye europæiske screeningmekanisme, og vi er tilfredse med, at det fortsat er frivilligt for medlemsstaterne at screene investeringer«, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Den nye italienske linje vækker bekymring i Tyskland, der i 2017 var med til at skrive brevet til EU-Kommissionen.
»Det er en stor bekymring, for Italien er ikke et lille land, det er et stort land«, siger Thorsten Benner, der er leder af tænketanken Global Public Policy Institute i Berlin.
Kinas præsident prøver i stor tale at berolige Vesten: »Vi søger ikke overherredømme«Nogle EU-skeptiske regeringer ser ifølge Lucrezia Poggetti økonomiske muligheder ved at imødekomme kinesiske ønsker eller fremme kinesiske interesser i Bruxelles eller tie stille om følsomme emner, men fordelene er usikre, advarer hun.
»Givet Italiens manglende økonomiske og politiske styrke over for Kina, synes jeg, det er naivt at prøve at positionere sig som Kinas primære partner i Europa«, siger den italienske forsker.
fortsæt med at læse
