Ofrene for angrebet på julemarkedet i Strasbourg har ikke meget til fælles. Der var unge og ældre, mænd og kvinder, franskmænd, turister og indvandrere fra både muslimske, buddhistiske og kristne lande. Det eneste fællestræk er, at de blev skudt, da Cherif Chekatt gik amok tirsdag.
De fire dødsofre er ifølge den lokale avis Dernieres Nouvelle d’Alsace. Oplysningerne kommer fra myndigheder og/eller familierne på sociale medier:
Antonio Megalizzi, 28-årig italiensk journalist, som var i Strasbourg for at dække Europa-Parlamentets samling.
Kamal Naghcband, 45-årig mekaniker med afghanske rødder, efterlader sig en hustru og tre små børn. Han blev skudt i hovedet og døde torsdag af sine kvæstelser.
Anupond Suebsamarn, 45-årig thailandsk turist, blev ligeledes skudt i hovedet. Han var på ferie med sin hustru, der slap uskadt.
Pascal Verdenne, 61-årig familiefar fra Strasbourg, blev dræbt, da han forlod en restaurant. Mandens hustru og deres søn var fortsat inde i restauranten, da angrebet fandt sted, skriver Dernieres Nouvelle d’Alsace.
fortsæt med at læse




























