Artiklen er blevet opdateret kl. 22.02, efter at Labour har gentaget sit forslag om en mistillidsafstemning til Theresa May.
Man må sige, at det politiske bord i Storbritannien er blevet dækket godt og grundigt de seneste dage. Nærmest dynget til med forslag, der alle på den ene eller anden måde er sivet fra premierminister Theresa Mays regeringskontor: både forslag om ny folkeafstemning om Brexit og vejledende, ikke bindende, afstemninger i parlamentet.




























