Jeg takker Gud for, at vi netop har overstået det tre måneder lange kursus (i elinstallation, red.). Da vi var færdige, blev vi indkaldt til et møde på campus. Her fik vi at vide, at nogle af kursusdeltagerne skal igennem endnu et tremåneders kursus, fordi de ikke har ydet det, der var forventet af dem.
Vi fik at vide, at der ville være nogle iblandt os, som ikke ville få deres diplom, fordi de ikke var mødt op til tiden eller ikke arbejdede hurtigt nok eller lærte hurtigt nok. Det sagde lederne på uddannelsesinstitutionen, som lærerne havde talt med. De sagde, at der ikke kan udstedes diplom til dem, så de skal igennem endnu et kursus på tre måneder, hvis de vil have deres diplom.
Ja, jeg forstår godt, at man ikke kan udstede et diplom til folk, der ikke egner sig til det arbejde, de er blevet undervist i, og at det ikke er nogen nem opgave at bede folk om at gå om, når nu andre bare kan gå videre.
Men det er jo sandt og ubestrideligt, at der ikke kan udstedes diplom til folk, som ikke har de rette færdigheder, for hvis de så senere får et job, vil de ikke kunne udføre arbejdet ordentligt. Lederne sagde også, at det risikerer at gå ud over institutionens ry, for hvis der senere bliver udført et dårligt stykke arbejde, falder det tilbage på institutionen.
Sådan er det i Afrika
At der var nogle, som skulle tage kurset om, blev ikke godt modtaget, og der blev diskuteret frem og tilbage med institutionen om, hvem der ville få udleveret de ting, vi er blevet lovet. De siger, at det var et vilkår i aftalen, som vi lavede med dem, og det er rigtigt nok, at de skulle bestå kurset for at få et diplom, men lad dem nu bare få de værktøjer, de er blevet lovet.
Vi sagde til dem, at det er umuligt at lære et erhverv på tre måneder, og at vi har lært det, vi kunne, og er berettiget til et diplom. Disse uddannelsesinstitutioner siger, at det sagtens kan lade sig gøre, men vi ved alle sammen, at det er umuligt. De gør alting ud fra egne interesser, så de kan få de penge, der vil blive udbetalt for hver kursusdeltager. Sådan er det i Afrika, hvor man altid forsøger det umulige og løber fra det, man har lovet.
Men der er stadig nogle tilbage i de andre institutioner, som skal op til den endelige eksamen 7. januar. Så nu venter vi bare, og vi ved intet om, hvornår de hiver fat i os, så vi kan få vores værktøjer, som de burde udlevere til os sammen med diplomet, som er bevis for, at vi har gennemført kurset.
Intet arbejde at få
Nu venter der en langt vanskeligere kamp om at finde et job, som er ideen med det hele. I denne vanskelige tid, hvor der ikke er noget arbejde at få, leder vi med lys og lygte i håb om en bedre fremtid. I denne kamp er der store nederlag og et virvar af tanker, og man aner ikke, hvor man skal begynde.
Det værste er, at man ikke ved, hvem man skal vende sig til, for alle har deres egne problemer at slås med. Det er det mystiske ved et liv i fattigdom: At være født og opvokset i en fattig familie er tilværelsens store gåde, ikke kun for mig, men for hele verden.
Jeg ved, at det ikke er alle, der kan opnå tilfredshed i livet, men i det mindst bør man kunne kræve handling og hensyn, hvilket er noget, regeringen bør kigge nærmere på. De siger, at de ikke ønsker, at vi drager ud på denne rædselsfulde færd igen, men hvad har de af planer for os, så vi kan undgå det? Det har de ingen bud på.
Man vågner konstant og tænker på familien og tilværelsen og på, hvordan det vil være at blive ældre uden mulighed for at skaffe familien et bedre tag over hovedet. Hvordan kan vi finde en løsning på et problem, der ikke kan løses? Må Gud hjælpe os alle!
Oversættelse: Christoffer Østergaard
