Kina gennemførte torsdag morgen en kompliceret månelanding i Beijings hidtil mest ambitiøse forsøg på at overgå USA med hensyn til indtagelse af rummet.
Tidligt torsdag morgen udsendte den kinesiske avis China Daily et tweet, som fastslog, at det ubemandede kinesiske rumfartøj ’Chang’e 4’ havde slået sit landingsstel ned på den del af Månen, der vender væk fra Jorden.
»Kinas ’Chang’e 4’-sonde landede på Månens yderside og indledte dermed et nyt kapitel i menneskehedens historie med at udforske Månen«, stod der ifølge den amerikanske tv-station CNN i tweetet.
Nyheden blev herefter gengivet i andre partikontrollerede kinesiske medier.
Vanskelig landing
Månens yderside kaldes populært for den mørke side, selv om den ikke er mørk døgnet rundt. Det er første gang, at en mission går til denne del af Månen.
’Chang’e 4’ blev opsendt 8. december, og efter planen skulle fartøjet lande i Månens ældste og dybeste krater, hvilket kan give videnskabsfolk ny indsigt i Månens skabelse og udvikling.
’Chang’e 4’ er bygget som et rumkøretøj, der er 1,5 meter langt, 1 meter bredt og 1 meter højt og derudover er udstyret med to sammenfoldelige solpaner og seks hjul.
Det er dog væsentligt vanskeligere at lande på den såkaldt mørke side af Månen end den lyse, fordi Månens position her gør, at det er umuligt at have direkte kommunikation med Jorden. Derfor havde Kina på forhånd opsendt en satellit, der kan fungere som forbindelsesled mellem Jorden og fartøjet.
Når Kina har valgt et så vanskeligt sted som landingsposition, kan en medvirkende årsag være, at stedet fremover skal tjene som en kinesisk rampe for en endnu større udforskning og indtagelse af rummet.
Krateret ventes at være rigt på mineraler, og analytikeren Namrata Goswani påpegede onsdag over for avisen The New York Times, at Kina har planer om at kolonisere Månen og udnytte dens enorme forekomster af energikilder.
Det kan ifølge ham også tænkes, at Kina fremover vil bruge krateret som en base for genoptankning af missioner, der skal rejse endnu længere ud i rummet.
Kina vil være stærk rumnation
Kina haltede i mange år langt efter USA i udforskningen af rummet, men er nu ved at indhente forspringet med et tempo, som har overrasket mange iagttagere. Den kinesiske topledelse har sat som mål, at Kina i 2030 skal være en stærk rumnation, og måneprogrammet er en vigtig del af denne ambition. Kina foretog i 2013 sin første månemission, hvor et ubemandet fartøj landede på den lyse del af Månen, som vender ud mod Jorden.
Som en yderligere udmøntning af ambitionerne sendte Kina sidste år 38 raketter ud i rummet, hvilket var mere end nogen anden nation i verden. Desuden satser Kina på et have en fuld operationsdygtig rumstation klar til næste år og vil derudover sende en bemandet mission til Månen omkring 2030.
Dermed har Kina indledt et rumkapløb med USA, der matcher den rivalisering, der er ved at opstå mellem de to supermagter inden for andre områder som kunstig intelligens, robotter og grøn teknologi.
Den kinesiske ledelse har gentagne gange understreget, at landets rumprogram kun har et fredeligt formål, men det løfte tvivler USA på. Den amerikanske regering har beskyldt Beijing for at udvikle rumvåben, hvilket ifølge CNN har fået præsident Trump til at annoncere oprettelsen af en amerikansk rumstyrke til næste år.
fortsæt med at læse
