Domstol i Myanmar afviser Reuters-journalisters appel

Journalist Kyaw Soe Oo eskorteres af politiket 3. september sidste år, efter han er blevet idømt en fængselsstraf på syv års fængsel. Han var sammen med en anden journalist, Wa Lone, i gang med at afdække et drab på ti mænd fra Myanmars rohingya-mindretal i Rakhine-delstaten, da de blev anholdt.   Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
Journalist Kyaw Soe Oo eskorteres af politiket 3. september sidste år, efter han er blevet idømt en fængselsstraf på syv års fængsel. Han var sammen med en anden journalist, Wa Lone, i gang med at afdække et drab på ti mænd fra Myanmars rohingya-mindretal i Rakhine-delstaten, da de blev anholdt. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En domstol i Myanmar har fredag afvist to fængslede Reuters-journalisters appelsag.

Domstolens begrundelse er, at forsvarsadvokaterne ikke har indsamlet tilstrækkeligt med beviser for, at journalisterne er uskyldige.

De to journalister, Wa Lone og Kyaw Soe Oo, blev i september idømt hver syv års fængsel for at have brudt loven om statslige hemmeligheder.

»Det var en passende straf«, siger dommer Aung Naing fredag.

Menneskeretsråd forbereder retsopgør for Myanmar

Wa Lone og Kyaw Soe Oo var i gang med at afdække drab på ti mænd fra Myanmars rohingya-mindretal i Rakhine-delstaten.

Dommen på syv års fængsel har forårsaget kraftig international kritik, også fra Danmark.

Den stiller spørgsmål ved, om Myanmar reelt er på vej i retning af mere demokrati og pressefrihed.

Er bag tremmer af én grund

Reuters' chefredaktør, Stephen J. Adler, mener, at domstolens afvisning af at tage sagen er endnu en uretfærdighed mod de to myanmarske journalister.

»De er bag tremmer af én grund: fordi magthaverne forsøger at undertrykke sandheden«, siger Adler.

»Journalistik er ikke en forbrydelse, og indtil Myanmar retter op på denne frygtelige fejl, er pressen i Myanmar ikke fri, og der vil være tvivl, om Myanmar er tro mod retsstat og demokrati«.

To Reuters-journalister idømt syv års fængsel hver for at afdække massakre på rohingyaer

Forsvarsadvokaterne argumenterede under appelsagen for, at de to journalister ikke har begået en forbrydelse.

Desuden er der beviser for, at politiet lokkede journalisterne i en fælde ved først at udlevere hemmelige dokumenter og så anholde dem for at være i besiddelse af disse dokumenter, mener forsvarerne.

I Rakhine-delstaten har militærets såkaldte sikkerhedsoperation sendt over 730.000 rohingya-muslimer på flugt til nabolandet Bangladesh.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her