Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jamal Khashoggi blev dræbt, da han opsøgte Saudi Arabiens konsulat i Tyrkiet.
Foto: Jacquelyn Martin/AP

Jamal Khashoggi blev dræbt, da han opsøgte Saudi Arabiens konsulat i Tyrkiet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Time kårer Khashoggi og truede journalister til 'årets person'

Time Magazine hædrer vogterne - forfulgte journalister, der bekæmper ’krigen mod sandheden’.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Time Magazine kårer dræbte eller fængslede journalister til årets person. Blandt dem er saudiaraberen Jamal Khashoggi, der blev dræbt. Det skriver magasinet på sin hjemmeside.

Journalisterne omtales i motiveringen som »vogterne« i »krigen mod sandheden«.

Blandt dem er Wa Lone og Kyaw Soe Oo, to journalister fra nyhedsbureauet Reuters, der har fået syv års fængsel for at rapportere om fordrivelsen af muslimske rohingyaer i Myanmar.

Det samme er medarbejderne på avisen Capital Gazette i den amerikanske delstat Maryland. Her blev fem dræbt, da en gerningsmand åbnede ild på redaktionen i juni. Samt den filippinske journalist Maria Ressa, der sidder fængslet

Khashoggi blev myrdet, da han i starten af oktober trådte ind på det saudiske konsulat i den tyrkiske by Istanbul. Han skrev for den amerikanske avis Washington Post.

Flere kilder peger på, at det var et drab, der blev udført efter ordre fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Det hedder i Time Magazines begrundelse, at journalisterne »er repræsentanter for en bredere kamp af utallige andre rundt om i verden«.

Portræt af Khashoggi

Den saudiarabiske journalist, der gik i eksil i USA i 2017, kendte Saudi-Arabiens magtcentrum indefra.

Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi gik fra at være helt tæt på den saudiarabiske kongefamilie til at være udtalt kritiker af den ultrakonservative regering i kongeriget på Den Arabiske Halvø.

For det blev han dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul 2. oktober.

I sin sidste klumme i The Washington Post plæderede Khashoggi, som blev 59 år, for større ytringsfrihed i Mellemøsten.

»Den arabiske verden har fået sig sit eget jerntæppe - ikke på grund af ydre fjender, men fordi indre kræfter kappes om magten«, skrev han.

Den saudiarabiske journalist gik i eksil i USA i 2017 som følge af uoverensstemmelser med Saudi-Arabiens magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman.

Khashoggi kom fra en prominent saudiarabisk familie med tyrkisk oprindelse. Hans bedstefar, Mohammed Khashoggi, var Saudi-Arabiens grundlægger kong Abdul Aziz al-Sauds personlige læge.

Hans onkel var den berygtede våbenhandler Adnan Khashoggi.

Jamal Khashoggi kunne tilskrives mange modstridende beskrivelser: En ven af en ung Osama bin Laden, en tilhænger af Det Muslimske Broderskab, en ven af den saudiarabiske kongefamilie, en kritiker af det saudiarabiske styre og liberal.

Efter han dimitterede fra Indiana State University i 1982, begyndte han at arbejde for saudiarabiske dagblade, herunder Saudi Gazette og Al-Sharq al-Awsat.

Khashoggi sympatiserede med mujahedinerne under krigen i Afghanistan i 1980’erne mod Sovjetunionens besættelse af landet.

Han var kendt for at være tiltrukket af Det Muslimske Broderskabs politik om at forsøge at slette resterne af vestlig kolonialisme fra den arabiske verden.

Det var netop denne vision, der bragte ham tættere på en ung Osama bin Laden, der senere grundlagde den militante organisation al-Qaeda.

Senere i 1990’erne tog Khashoggi afstand fra bin Laden.

Jamal Khashoggi blev født i den hellige by Medina 13. oktober 1958 og brugte sin ungdom på at studere islamisk ideologi og omfavnede liberale idéer.

Khashoggi blev som ung rådgiver for den saudiarabiske regering.

Han besøgte konsulatet i Istanbul for at få udleveret papirer til det forestående bryllup med sin kæreste, Hatice Cengiz, som stod uden for konsulatet og ventede i 11 timer.

Cengiz og Khashoggi mødtes i maj ved en konference i Istanbul.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden