Lyt til artiklen
Da Isabella Lövin voksede op i en lille by i naturskønne Dalarna, lå hendes barndomshjem tæt på en sø omgivet af klipper og små sommerhuse. Men det var ikke til nogen glæde for den naturglade pige. Søen var nemlig forbundet med en anden sø, der lå ved en fabrik, der lavede pap. Alle fabrikkens miljøgifte gik lige ud i vandet, og overfladen var dækket af skum, der stank af rådne æg. Derfor var al badning strengt forbudt i hele området. Der begyndte Isabella Lövins miljøengagement.
»Jeg forstod, hvordan vi ødelægger naturen. Det er en bevidsthed, jeg altid har båret med mig«, har hun fortalt i et interview i miljøtidsskriftet Hav & Vatten.
