Det kan lyde som en dårlig vittighed efter et år, hvor Danmark blev kendt ude i verden for en hvidvaskningsskandale uden sidestykke med Danske Bank i hovedrollen. Og hvor en række offentlige it-chefer fra Region Sjælland blev dømt for bestikkelse og underslæb i den såkaldte Atea-sag. For ikke at glemme den verserende Britta Nielsen-affære om svindel for 111 millioner kroner af Socialstyrelsens betroede satspuljemidler.
Men den er god nok, Danmark indtager igen førstepladsen på Transparency Internationals barometer for 2018 over de 180 mindst og mest korrupte lande. Det skyldes dog retfærdigvis ikke, at vi har opnået flere point, men at sidste års duks, New Zealand, er løbet ind i dårlige sager og klarer sig dårligere i opgørelsen.
Siden 1995 har den internationale organisation Transparency International sat sig for at tage den årlige temperatur på det globale korruptionsniveau ved blandt andet at spørge forskellige eksperter og forretningsfolk. Intet land når op på det maksimale 100, men Danmarks 88 point er nok til at sikre sejren som den mest rene nation foran blandt andre Singapore, Sverige og Schweiz. Helt i bund ligger Somalia, Syrien og Sydsudan.
I den danske afdeling af Transparency International gør næstformand Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret og statskundskab ved Københavns Universitet, opmærksom på, at indekset kun fokuserer på korruption i det offentlige. Derfor har Danske Banks hvidvaskningsskandale, hvor rundt regnet 1.500 mistænkelige milliarder kroner skal være strømmet gennem bankens filial i Estland, ikke spillet ind i opgørelsen.
Transparency International nævner dog Danske Bank-sagen som et eksempel på, at der også er problemer i toppen, og at intet land er helt fri for korruption. Ifølge Jesper Olsen har det været lidt af en udfordring for den danske del af organisationen at forklare omverdenen, hvorfor Danmark skiller sig positivt ud.
»Listen er et opfattelsesindeks og ikke et præcist mål for korruptionsniveauet, som man af gode grunde ikke hører noget om, da en masse sker i det skjulte. Men Danmark scorer højt, fordi kampen mod korruption bliver taget alvorligt, og der for eksempel er faldet dom i Atea-sagen. Det spiller en vigtig rolle, hvordan sagerne bliver håndteret, når de bliver opdaget«, forklarer Jesper Olsen.
Når man kigger på korruptionen rundt i verden, klarer EU-medlemslande og resten af Vesteuropa sig bedst i undersøgelsen, selv om der er problemer i Bulgarien, Grækenland og Ungarn. På top-20-listen kommer 14 lande herfra, og den gennemsnitlige score ligger på 66 point ud af 100. Til sammenligning roder den dårligt placerede del af verden – Afrika syd for Sahara – rundt nede på 32 point.
Den mest opsigtsvækkende forskydning på korruptionsbarometret er, at USA er dumpet flere pladser ned og er ude af top-20-listen. For som det udtrykkes i opgørelsen fra Transparency International.
»Den lave score kommer på et tidspunkt, hvor USA oplever en trussel mod de demokratiske kontrolmekanismer og en erosion af de etiske normer i magtens øverste cirkler«.
Ond cirkel
På verdensplan scorer mere end to tredjedele af landene under 50 point og har svært ved at gøre op med korrupte magthavere, der fører deres nationer ind i en ond cirkel og undergraver de demokratiske institutioner. Intet kan få et land til at bryde sammen, som hvis der ikke er tillid til domstole og offentlige myndigheder, og der mangler frie demokratiske valg og respekt for menneskerettigheder.
»Selv om der er undtagelser, viser data på trods af nogen fremgang, at de fleste lande svigter alvorligt i kampen mod korruption«, lyder det i konklusionen på undersøgelsen, som er gennemført fra organisationens hovedkvarter i Berlin og baseret på en række forskellige målemetoder og publikationer. De giver tilsammen et billedet af problemerne med bestikkelse, interessekonflikter og fusk med offentlige penge.
Til de positive undtagelser gennem se seneste 7 år hører de afrikanske lande Senegal, Guinea og Elfenbenskysten og Estland, hvilket kan forekomme en smule paradoksalt i lyset af Danske Bank-affæren. Blandt de problematiske tilfælde nævner organisationen Australien, Chile og Malta.
Sammenlignet med forholdene på det meste kloden har Danmark grund til at være tilfreds og ligefrem »lidt stolte over, at vi har genindtaget førstepladsen«, som næstformand Jesper Olsen fra Transparency International Danmark siger:
»At være et land med lav korruption fører til, at udenlandske virksomheder gerne vil investere her. Så kender de betingelserne og skal ikke gennem alle mulige uigennemskuelige procedurer og nogen, der kender nogen hos de offentlige myndigheder. Men det må ikke blive en sovepude, at vi nu ligger nummer 1 på listen, fordi andre lande klarer sig dårligere end tidligere«.
Der skal ikke mange offentlige skandaler til i stil med Atea-sagen og affæren med afdelingschef Britta Nielsen fra Socialstyrelsen, før opfattelsen af korruptionsproblemerne i et land kan ændre sig og komme til udtryk i en dårligere placering på Transparency Internationals tillidsbarometer.
»Den type sager om misbrug af offentlige midler pynter bestemt ikke, men Danmark er trods alt stadig et forholdsvis velordnet og velreguleret land i en verden, hvor korruption får lande til at bryde sammen«, siger Jesper Olsen.
fortsæt med at læse
