Navnet Jérôme vil blive råbt igen og igen, når tusindvis af Gule Veste og sympatisører vil demonstrere lørdag i Paris, Toulouse, Bordeaux, Valence og andre byer i protest mod præsident Emmanuel Macron.
Jérôme Rodrigues blev sidste lørdag ramt i øjet af et projektil, da han på Bastillepladsen i Paris filmede sammenstød mellem politi og demonstranter med sin mobiltelefon.
Den høje skæggede mand med den karakteristiske hat faldt om, blodet væltede ud af et øje, og efter en første operation er det langtfra sikkert, at han bevarer synet på det beskadigede øje.
Han har selv indgivet en klage over politiet, og De Gule Veste er rasende, for andre har fået dele af underansigtet, ører og hænder smadret.
»Jérôme var ikke i slagsmål med politiet, og han er kendt som et fredeligt menneske. Nu må nogle gribe ind over for politiet, som indtil nu har lemlæstet over 100 mennesker«, lød det fra flere Gule Veste, som Politiken mødte før et møde mandag i Amiens nord for Paris.
Enkelte af dem havde ikke tænkt sig at demonstrere i dag.
»Men efter skuddene mod Jérôme er vi på gaden lørdag«, sagde flere af dem, og det er en dårlig nyhed for præsident Macron, som forsøger at kanalisere utilfredsheden i konstruktiv retning i form af den grand débat, som på knap to uger er blevet en gigantisk succes med tusindvis af møder landet over.
Afrevne hænder
Præsidenten er presset, for ud over venstrefløjen kritiserer kræfter i hans eget parti nu åbenlyst politiets optræden.
Men også på dette område er landet delt. Både i Amiens og på et møde dagen efter i Poissy uden for Paris vurderede flere, at mange Gule Veste selv optræder voldeligt over for politiet eller lader højre- og venstreekstremistiske aktivister infiltrere demonstrationerne med det formål at skabe kaos og regulær opstand.
Uanset den debat mener mange dog, at politiet går over grænsen. Den tidligere konservative justitsminister Jacques Toubon, som ingen kan beskylde for ekstremistiske tendenser, og som i dag er ombudsmand for borgerrettigheder, kræver et foreløbigt stop for politiets brug af skydevåbnet LBD 40x46, som affyrer såkaldte flash-balls.
Formålet med dette våben og de såkaldte chokgranater er at holde aggressive demonstranter på afstand. Men ifølge kritikerne kan hårde gummikugler med en diameter på 40 mm affyret på under 20 meters afstand påføre alvorlige skader, hvis de rammer i ansigtet.
Det er sket flere gange.
»I 357 registrerede tilfælde frem til 22. januar har jeg konstateret 100 alvorlige kvæstelser, herunder omkring 15 med skader i øjnene og afrevne hænder«, sagde freelancejournalisten David Dufresne forleden til netavisen Médiapart, som han i dag samarbejder med. Flere af ofrene er bragt til hospitalet i koma.
Politiet har ordre til ikke at skyde i ansigtshøjde, hvilket sker alligevel, og de såkaldte chokgranater har i flere tilfælde påført demonstranter skader på ben og fødder.
På den baggrund kræver ombudsmanden en uvildig undersøgelse af disse våbens skadelige virkninger, og han ønsker en analyse af politiets optræden under demonstrationer i andre europæiske lande.
»Jeg bad regeringen om en undersøgelse af brugen af disse våben allerede for et år siden, men der er intet sket«, siger han til radiostationen RTL.
Begrænsning af demonstrationer?
Indenrigsminister Christophe Castaner, som er en af præsidentens nærmeste medarbejdere, afviser ligesom politiets ledelse og dets fagforeninger kategorisk at give afkald på brugen af LBD40.
De peger på, at politiet bliver angrebet med syre, tunge petanquekugler og brandbomber, som i flere tilfælde er kastet ind i deres køretøjer, og antallet af sårede politifolk og gendarmer er stort.
»Hvad kan politiet gøre, hvis vi giver afkald på disse våben? Så er der kun den fysiske kontakt tilbage, og det vil medføre langt flere sårede«, udtaler han til radiostationen Europe 1.
Ifølge eksperter i opretholdelse af ro og orden i forbindelse med demonstrationer er der tale om et falsk dilemma.
Historikeren Vincent Denis, som har skrevet en bog om demonstrationer i historisk perspektiv, nævner eksempler fra Sverige og Holland, hvor politiets såkaldte peace units systematisk søger at få talspersoner for demonstranterne i tale.
Men kulturen er anderledes, og stemningen i Frankrig er ophedet, og utilfredsheden breder sig også blandt flere parlamentarikere fra præsident Macrons eget parti.
De er modstandere af et lovforslag, som risikerer at kriminalisere borgere, som er mistænkt for at ville udøve vold i forbindelse med demonstrationer.
Parlamentsmedlemmet Charles de Courson fra centrumpartiet UDI advarede under en debat i Nationalforsamlingen mod at vedtage en lov, som kan bringe retten til at demonstrere i fare, og som en eventuel højrenationalistisk regering senere kan misbruge.
»Det er det rene vanvid«, lød hans desperate råb til de øvrige parlamentarikere.
