Skolerne er lukket, og fly holder stille på jorden.
De amerikanske myndigheder advarer indbyggerne i store dele af Midtvesten mod at bevæge sig udendøre i den ekstreme kulde, som har ramt USA.
Minus 30 grader skræmmer dog ikke alle.
Under hashtagget #boilingwaterchallenge udfordrer de hinanden til at koge en slat vand, trække i vintertøjet og gå udenfor, for derefter at kaste det op i luften.
Så fryser vandet.
Den ekstreme kulde skyldes, paradoksalt nok, at temperaturen i Arktis er højere end normalt.
Kuldebølgen kaldes Polar Vortex. Og den er da ikke sjov og ballade hele vejen. Senest lyder det fra amerikanske medier, at mindst 21 mennesker er omkommet som følge af frosten.
fortsæt med at læse




























