Retssagen mod medlemmer af den afsatte regering i Catalonien, der for halvandet år siden forsøgte at gennemføre den folkeafstemning om uafhængighed, som fra spansk side blev kendt ulovlig, har udløst en så alvorlig politisk krise, at det kan koste den spanske regering livet.
I fredags afbrød regeringen forhandlinger med catalonske separatistpartier. Deres stemmer er nødvendige, hvis ministerpræsident Pedro Sánchez skal få sit budget igennem parlamentet i Madrid, men den catalonske støtte er langt væk efter sammenbruddet i forhandlingerne.
I går demonstrerede den spanske højrefløj i Madrid for en afsættelse af regeringen, som anklages for at have givet efter – for overhovedet at forsøge at forhandle med de catalonske uafhængighedspartier.
I det klima starter i dag den med stor spænding imødesete retssag mod afsatte ministre, ledende parlamentarikere og ledere af folkelige uafhængighedsbevægelser ved højesteret. I sidste uge måtte Pedro Sánchez haste til Strasbourg for at overbevise Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om, at de folkevalgte politikere fra Catalonien vil få en fair rettergang.
Det er man langtfra sikre på i Catalonien, hvor domhuse overalt i regionen forleden blev oversmurt med fækalier og affaldscontainere tømt ved dørene i protest mod retssagen og den langvarige varetægtsfængsling af politikerne, som risikerer fængselsstraffe på op til 30 år.
»Den spanske justits er lort«, stod der at læse på murene til domhusene.
Siden de syv toppolitikere og to ledere af en folkelig bevægelse for uafhængighed blev anholdt efter den tumultariske afstemning om løsrivelse fra Spanien 1. oktober 2017, har der været talrige, massive demonstrationer mod deres lange varetægtsfængsling i Catalonien, hvor de betragtes som »politiske fanger«. Den daværende borgerlige regering i Madrid, som siden måtte gå af som følge af et mistillidsvotum grundet alvorlige anklager om korruption, betragtede afstemningen som ulovlig i henhold til landets grundlov.
Derfor blev de folkevalgte politikere i denne uge i sikrede fængselsbusser, der normalt udelukkende bruges til transport af særligt farlige fanger, kørt fra fængsler i Catalonien og anbragt bag tremmer i Madrid som forberedelse til den med spænding imødesete retssag. Den indledes i morgen og transmitteres højst usædvanligt direkte i tv.
Det sker blandt andet for at imødekomme et ønske fra politikernes forsvarer om at have neutrale, internationale iagttagere i retssalen for at sikre en retfærdig rettergang.
Mens præsidenten Carles Puigdemont, der efter afstemningen erklærede uafhængighed i Catalonien, , er på fri fod i Belgien, står hans vicepræsident og flere ministre tiltalt ved højesteret. Vicepræsidenten, Oriol Junqueras, lederne af en kulturel organisation for uafhængighed, Jordi Sànchez og Jordi Cuixart, og den tidligere formand for det catalonske parlament, Carme Forcadell, til fængselsstraffe i op til 25 år for ’rebelión’, væbnet og voldeligt oprør mod den spanske stat.
De øvrige ministre står til kortere fængselsstraffe og store bøder for blandt andet misbrug af offentlige midler til gennemførelsen af den afstemning, der var erklæret ulovlig af de spanske domstole. Her kan straffen blive nedsat, hvis ministrene betaler alle eller nogle af pengene tilbage af egen lomme.
Catalanske demonstranter blokerer veje og jernbanerParagraffen om ’rebelión’ er omstridt og var sidste år årsagen til, at en tysk domstol ikke ville udlevere Carles Puigdemont til retsforfølgelse i Spanien. Den tyske domstol fandt det på ingen måde bevist, at den tidligere catalonske leder havde begået de forbrydelser, der er omtalt i paragraffen om ’rebelión’.
»Det var ikke en stor overraskelse for mig, at tyskerne ikke ville udlevere Puigdemont til retsforfølgelse i Spanien på det grundlag. Men det er en stor overraskelse, at de spanske anklagere fremdeles prøver at få de andre tiltalte dømt for den paragraf, for der er indlysende ikke hold i påstanden«, siger Eduard Roig, professor i forfatningsret på universitetet i Barcelona, til Politiken.
Han er selv erklæret modstander af uafhængighed og har fulgt sagen nøje.
»Problemet for anklagemyndigheden er, at det faktisk ikke er forbudt i forhold til spansk lov at udskrive en folkeafstemning. Det burde det være, men det er det ikke. Derfor har man ledt efter andre paragraffer og fundet den om ’rebelión’. Men jeg kan ikke se, at de tiltalte har opfordret til eller selv været en del af et væbnet oprør. Paragraffen og den voldsomme strafferamme har kun medvirket til, at kravet om uafhængighed er vokset i Catalonien«, mener Eduard Roig.
Efter hans opfattelse »har de spanske myndigheder gjort, hvad de kunne for at fremme uafhængighedstankerne i Catalonien« ved blandt andet at sætte tusindvis af hårdhændede politifolk ind mod folkeafstemningen 1. oktober 2017. Ifølge den catalonske uafhængighedsbevægelse var det politiet, der var voldelige, og ikke de mennesker, der forsøgte at afgive deres stemme den søndag.
Politiken i Barcelona: Kampklædte spanske betjente skubber vælgere væk fra afstemning om selvstændighedIfølge uafhængighedsbevægelsen, som ifølge meningsmålinger har et lille flertal i den catalonske befolkning bag sig, er retssagen en skueproces styret af den spanske stat. Men det adviser professor Eduard Roig pure.
»De spanske domstole er lige så uafhængige af politik som for eksempel de tyske. Hvis den spanske regering bestemte, ville politikerne ikke være tiltalt for ’rebelión’, som gør det helt umuligt at forhandle med Catalonien efter retssagen«, siger han.
Selv om situationen i Catalonien er roligere end i tiden efter folkeafstemningen, hvor regionen blev sat under administration fra centralregeringen i Madrid, er den stadig præget af uafhængighedsbevægelsen og kravet om løsrivelse. Store demonstrationer ventes at præge Catalonien under retssagen i Madrid i de kommende dage og uger.
Med gruppen CDR, Komiteen til beskyttelse af Republikken, der stod bag aktionen med fækalier på domstolene, har løsrivelsesbevægelsen, der hidtil har satset på netop at være ikke voldelig, fået en mere aktivistisk gren.
»Jeg ser ikke nogen risiko for, at det vil udvikle sig i retning af vold eller terrorisme. Men det er klart for mig, at hvis udviklingen fortsætter, vil der om 10 år være omkring 70 procent tilslutning til kravet om løsrivelse i Catalonien. Et sådant flertal vil man ikke bare kunne afvise med henvisning til den spanske grundlov, det vil være udemokratisk. Derfor er det uhyre vigtigt, hvad der kommer til at ske fra Spaniens side efter retssagen«, mener Eduard Roig.
Fra sit eksil i Belgien vil Carles Puigdemont, der ikke er indkaldt til at vidne i sagen, følge behandlingen af sine tidligere kolleger.
»De udsættes for forfærdelig uretfærdighed og ydmygelser i en retssag, der ikke handler om retfærdighed, men om hævn«, siger han til Associated Press.
fortsæt med at læse
