Selv Barcelona kan tage sig grå og trist ud på en regnfuld søndag i november. Den nordeuropæiske skrøne om, at man ikke kan mærke årstidernes skiften på Den Iberiske Halvø, dementeres af en isnende regn og indenfor i de huse, der ofte hverken byder på isolation eller fungerende varmeapparater, trænger kulden nærmest ud af væggen.
Alligevel vover mange sig ud i de stille gader denne søndag den 9. november 2014. Udenfor valglokalerne er der ligefrem kø. 2,3 millioner vælgere trodser vejrliget for at træde endnu et trin i Cataloniens langstrakte dans om frihedens lokkende bål.
Ganske vist har den spanske forfatningsdomstol hele to gange forbudt en afstemning, og parlamentet i Madrid har lige så klart afvist initiativet med henvisning til, at det er i strid med den spanske grundlov. Derfor har det ingen betydning, at 80 procent af de fremmødte svarer ja til, at de gerne ser Catalonien blive en stat, og at den stat selvfølgelig skal være selvstændig.
Alligevel skyndte selvstyrepræsidenten i Catalonien, Artur Mas, at benytte begivenheden med den lidt kluntede benævnelse »borgerkonsultation« til at bede om lov til at afholde en rigtig afstemning. Og slå fast, at »dette er et gigantisk skridt på vejen mod uafhængighed«. Ikke just en overrumplende melding,.
