Venezuela. Billedet viser Tienditas-broen på grænsen mellem Venezuela og Colombia, som det venezuelanske militær onsdag barrikaderede med en orange tankbil og to store blå containere.
Blokaden gør det sværere at få nødhjælp ind i Venezuela, der kæmper med mangel på mad og medicin. Netop ved Tienditas-broen er der planer om at etablere lagre til nødhjælp, blandt andet fra USA og Canada, som oppositionslederen Juan Guaidó ønsker at få ind i Venezuela.




























