Efter 30 år med stabile nedskæringer i det gigantiske arsenal af atomvåben, der kan ramme Europa, risikerer europæerne at vende tilbage til et nervepirrende våbenkapløb, som vil skabe en helt ny og truende virkelighed.
Advarslen fra arrangørerne af den internationale sikkerhedskonference i München er ikke til at tage fejl af. I konferencerapporten citeres en række atomvåbeneksperter: »Efter næsten 30 år med stabile våbennedskæringer hos de to største atommagter (USA og Rusland, red.) kan begge stater ændre retning mod et nyt våbenkapløb«.




























