Retur til Syrien? Mere end 5 millioner syrere, der er flygtet fra landet, spørger sig selv, om det er sikkert at vende hjem. 7 millioner internt fordrevne må også overveje, morgen og aften, om de kan og tør søge retur til boliger, der kan være raseret, og en by eller et kvarter, hvor Assad-diktaturet har genvundet magten.
Det vil kræve retfærdighed og en placering af ansvar for 8 års krig og forbrydelser, hvis Syrien skal opleve forsoning – sagde FN’s nye højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, forleden.
Det er der ingen, der kan love flygtningene. Ikke retfærdighed. Heller ikke placering af et ansvar. Det kan hverken FN eller de lande, hvor de godt 5 millioner syriske flygtninge lever i dag – og som overvejer, om de kan eller vil sende flygtningene hjem.
Partier fra begge fløje åbner for at sende syrere hjemDe kan få en »dødelig velkomst«, skriver det amerikanske magasin Foreign Policy. »Syrere bliver opfordret til at vende hjem af de lande, som de er flygtet til. Men dem, som gør det, oplever, at den undertrykkelse, der fik dem til at flygte, ikke er forsvundet ... Syrien var og er stadig en politistat med den samme regering og det samme sikkerhedsapparat, som anklages for tusinder af politisk begrundede tilbageholdelser«.
De flygtede fra Assad. Og det er Assad, der nu forventes at tage imod dem med åbne arme og god vilje.
Eller vil han?
Voksne mænd mellem 18 og 42 år, altså mænd i den værnepligtige alder, risikerer at blive fængslet, hvis de flygtede fra deres værnepligt – og risikerer at blive tvunget i uniform nu, hvis de viser sig hjemme. Det er ikke bare en uniform, de risikerer, men også at skulle bruge våben mod deres egne.
Amnesti for desertører – måske
Assad lovede i oktober amnesti for desertører og mænd, der er flygtet for at undgå at blive indkaldt. Og dog. Mænd, der engagerede sig i oprørsgruppen FSA, Den Frie Syriske Hær eller nogen af de snesevis af andre oprørsgrupper, vil ikke få amnesti.
Regimet gav internt fordrevne 4 måneder til at melde sig, flygtninge i udlandet fik 6 måneder. Den tid er ved at være gået. Og de store menneskeretsorganisationer anbefaler de syriske flygtninge at undlade at stole på Assad. De risikerer fængsling. Og i syriske fængsler risikerer politiske fanger tortur. Flere tusinde syrere er forsvundet i regimets fængsler. Flere endnu er ifølge troværdige internationale rapporter udsat for tortur bag fængslernes mure.
Og det er svært at finde vestlige regeringer, som vil anbefale mandlige flygtninge at stole på Assad.
Bachelet, den nye chilenske højkommissær for menneskerettigheder, afstår i sin nye rapport fra at gå i detaljer om Syrien. Enten fordi hun har nok at gøre. Eller fordi krigen i Syrien stadig står på, og den løbende befinder sig på Sikkerhedsrådets dagsorden.
Anklaget for tortur: Tyskland vil stille syrisk efterretningschef for retten. Libanon beskytter hamHendes forgænger fra Jordan, Zeid Ra’ad al-Hussein, lagde til gengæld ikke fingrene imellem, da han i sommer sagde farvel og mange tak:
»I Syrien var det styrets foragt for og tilsidesættelse af menneskerettigheder, der var grundlaget for konflikten og nærede den i det første år i det mindste. De forfærdelige overtrædelser og magtmisbrug begået siden da – hovedsagelig af regeringen og dens allierede, men også af de voldelige ekstremister og deres tilhængere – har ødelagt meget af landet og mange at dets indbyggere. Både mit kontor og rådets undersøgelsesudvalg er blevet nægtet adgang til alle regioner i Syrien«.
UNHCR, FN’s højkommissariat for flygtninge, advarer regeringer mod tvungen tilbagesending af syriske flygtninge.
250.000 på vej hjem
Men 250.000 syriske flygtninge ventes ifølge UNHCR at vende tilbage i 2019. Det er 4-5 procent af de godt 5 millioner syrere, som er flygtet ud i verden fra Assad og krigen. Langt de fleste befinder sig i dag i Syriens nabolande, nærområdet.
Hvad holder de fleste tilbage fra at vise sig hjemme? Ifølge FN kan det være svært for flygtningene at dokumentere, hvad de har ret til derhjemme. Det kan være umuligt at undgå militærtjeneste. Og så kan det blive svært at vide sig sikker mod miner og ueksploderede bomber, svært at finansiere genopbygning, lige så svært at finde et job, kompliceret at skaffe sig rent drikkevand og mad. Hvor er familien, skolen, sygehuset? Og hvem sørger for beskyttelse?
FN efterlyste lige før jul det, der svarer til 35 milliarder danske kroner til at betale for flygtningehjælp. Det bliver endnu dyrere at genopbygge Syrien.
fortsæt med at læse
