Præsident Donald Trumps melding på Twitter om, at det er på tide at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne, markerer et historisk skifte i USA's udenrigspolitik i forhold til det omstridte område.
Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.
Også selv om meldingen egentlig ikke er så overraskende.
»Det er et kæmpe skifte i forhold til den formelle amerikanske politik lige siden 1967. Det er også et brud med andre allieredes linje og FN-resolutioner, siger Helle Malmvig.
»På den anden side har USA og Israel jo været meget nære allierede i årevis, og med Trump-administrationen har der ikke været nogen tvivl om, hvordan USA har stået i forhold til Israel.
Her henviser Diis-forskeren blandt andet til, at USA's præsident brød med årtiers politik og anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad i 2017.
På samme måde er det strategisk vigtige bjergområde Golanhøjderne et stridspunkt, der rækker årtier tilbage.
Under Seksdageskrigen i 1967 flygtede størstedelen af den arabiske befolkning.
Siden da har Israel holdt Golanhøjderne besat, og i 1981 besluttede israelerne at annektere området.
Støtter Syriens ret til højderne
FN's Sikkerhedsråd støtter dog Syriens ret til højderne, hvilket blandt andet blev bekræftet i 2016.
I regionen er det politiske billede blevet mere broget, og derfor vil landene omkring få sværere ved at nå til enighed om en skarp fordømmelse, spår Helle Malmvig.
»Hvis det har var sket for 15-20 år siden, så havde det vakt et kæmpe ramaskrig hos alle lande i regionen over en bred kam. Det tror jeg slet ikke, at det vil gøre på samme måde i dag, siger hun.
Forskeren ser, at Israel 'har nærmet sig flere af Golfstaterne', hvor man nu ser en fælles fjende i Iran.
»Den arabiske verden er blevet mere delt, så derfor vil vi heller ikke se nogle kæmpe udmeldinger, siger Helle Malmvig.
ritzau
fortsæt med at læse
