Det britiske parlament stemmer onsdag aften mellem klokken 20.00 og 20.30 om otte forskellige brexitforslag.
Her er en kort gennemgang af de otte forslag:
Forlad EU uden en aftale den 12. april 2019.
Forlad EU og forbliv en del af toldunionen og en del af det europæiske frihandelsområde (Efta) og Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS).
Forlad EU uden at forblive i toldunion, men som del af Efta og EØS.
Forlad EU og forbliv i toldunion.
Forlad EU og forbliv i toldunion og med tæt tilknytning til det indre marked.
Aflys brexit, dagen før det sker, hvis det er den eneste måde at undgå et brexit uden en aftale.
Lad det britiske folk bekræfte en eventuel brexitaftale ved en folkeafstemning, før den vedtages.
Der skal indføres en såkaldt stilstandsperiode, hvor briterne stadig betaler til EU, men til gengæld er sikret fri handel med EU.
Kilder: BBC, NTB, Sky News.
ritzau




























