Hele dagen og langt ud på aftenen er strømmen af lastbiler og varevogne nærmest endeløs nær amerikanske Amazons gigantiske lager i Bonneuil-sur-Marne uden for Paris. Køerne ind til centret er lange, og til tider er luften tyk af diesel.
Lastbilerne leverer varer, som bliver sejlet eller fløjet ind til Frankrig fra hele verden, og varevognene kører dem få timer efter ud til kunderne. Det går hurtigt, det er effektivt og kunderne kan lide virksomheden, som ifølge ubekræftede rygter kan være på vej til Danmark.




























