Med sine knap 300 millioner indbyggere er Indonesien det land i verden, der har den største muslimske befolkning. Omkring 90 procent af indbyggerne bekender sig til islam.
Hidtil har Indonesien været kendt for at praktisere en meget moderat form for islam, men det kan snart være slut.
I dag går Indonesien til valg, og selv om landets nuværende præsident, Joko Widodo, ifølge meningsmålingerne kan regne med at beholde sit job, vil valget sandsynligvis drive landet endnu mere i armene på stærkt islamistiske organisationer som Hizb ut-Tahrir, hvilket også kan øge risikoen for, at det sydøstlige Asien bliver et nyt urocenter i verden.
»Uanset hvem der vinder valget, vil det gavne islamisterne«, siger Andreas Harsono, som er tidligere journalist og nu er researcher for menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Han har netop udgivet bogen ‘Race, Islam and Power’.
Massiv radikalisering
Den nuværende præsident, Joko Widodo, kom til magten ved det seneste valg i 2014 på løfter om at forbedre landets økonomi og ligestillingen mellem kønnene. Som en konsekvens af sin egen politik udnævnte han flere kvinder til ministre.
Men Joko Widodo har ikke haft tilstrækkelig styrke til at stoppe opblomstringen af flere islamistiske organisationer, som nu vinder stadig større støtte blandt store grupper af befolkningen. Formelt har han forbudt en af grupperne – Hizb ut-Tahrir – men reelt betød forbuddet blot, at organisationen fjernede sit navneskilt ved indgangen til sit kontor i hovedstaden Jakarta og derefter fortsatte de fleste af sine aktiviteter.
De islamistiske bevægelsers indflydelse er i dag så stor, at det er lykkedes dem at presse politikerne til at indføre mere end 400 shariabaserede love på lokalt, regionalt og nationalt plan, heriblandt et påbud om, at skolepiger skal bære hijab.
Men de islamistiske organisationer er sultne efter endnu mere magt og går efter at omdanne Indonesien til et muslimsk land baseret på deres fortolkning af sharia, som bl.a. indbefatter dødsstraf til homoseksuelle og afhugning af hænder og fødder for tyveri.
Samtidig har organisationerne fungeret som kraftig inspiration for andre muslimske kræfter i regionen, hvilket bl.a. førte til, at det lille land Brunei tidligere på måneden indførte love, som betyder, at folk, der bliver dømt for homosex og utroskab, skal stenes til døde.
Simple løsninger
I Indonesien er grupperinger med stærkt islamistiske synspunkter ikke noget nyt fænomen, men når radikaliseringen de seneste år er blevet så omfattende, skyldes det, at de islamistiske organisationer i en tid med økonomisk usikkerhed og nedbrydning af traditionelle samfundsstrukturer er kommet med simple svar på store og komplekse udfordringer. Denne udvikling er blevet yderligere forstærket af, at lande som Saudi-Arabien, Kuwait og Qatar har investeret enorme summer i opførelse af moskeer i Indonesien.
Udviklingen har også ført til, at præsident Joko Widodo i stedet for at bekæmpe de islamistiske organisationer er begyndt at tilnærme sig deres synspunkter. Som sin kandidat til posten som vicepræsident har han valgt den 76-årige Ma’ruf Amin, som er leder af landets øverste muslimske sammenslutning, Indonesian Ulema Council, og kendt for sine stærkt konservative holdninger. Han har bl.a. udstedt fatwas mod homoseksuelle og afvist at sende julehilsner til landets kristne mindretal.
Trods sit valg af vicepræsident fremstår Joko Widodo dog stadig som repræsentant for det moderate Indonesien, idet hans modkandidat ligesom ved det seneste valg i 2014 er den tidligere militærofficer Prabowo Subianto. Han har forsøgt at opbygge et billede af sig selv som den stærke mand, Indonesien har brug for, med vidtgående løfter om at reformere økonomien, forbedre landets infrastruktur og løfte velfærden.
Ekko af fortiden
Som svigersøn til landets tidligere præsident og diktator Suharto er han samtidig et ekko fra tidligere tider og har luftet synspunkter, der kan tolkes i retning af, at han ønsker, at militæret i Indonesien igen skal spille en større rolle i samfundet.
Men han har også forsøgt at ride med på de nye politiske vinde og har udtrykt sympati for flere af de jihadlove, som de islamistiske organisationer kæmper for at indføre.
»Der er ingen tvivl om, at lovgivningen vil blive endnu strengere, hvis Prabowo Subianto vinder valget«, siger Andreas Harsono fra Human Rights Watch.
fortsæt med at læse
