Der var kun én ambassade, som ikke ville tage imod protestbevægelsens brev. Faktisk ville ambassaden slet ikke lade demonstranterne komme i nærheden af sin port.
Brevet blev indledt med en hilsen til friheden, freden og retfærdigheden og gik videre til at forklare, hvordan de sudanske demonstranter ser deres fredelige oprør som en del af »en global kulturarv«, der er »skabt af de ikke-voldelige bevægelser, som har forandret store nationers historie«.




























