Margaret Thatcher, John Major, David Cameron og snart Theresa May. Det konservative partis interne strid om EU er ved at koste den fjerde premierminister jobbet. Flere britiske skriver, at Theresa May ganske snart vil annoncere sin afgang. Ifølge The Times sker det allerede fredag.
Selv efter britiske brexitstandarder er denne uges politiske spektakel bizar. Onsdag aften annoncerede en af Theresa Mays vigtigste ministre, Andrea Leadsom, der var minister for Underhuset, at hun havde fået nok. Det var opsigelse nummer 36 fra Theresa Mays regering. Og den kom vel at mærke, aftenen før Storbritannien som konsekvens af brexitmoradset skulle stemme 73 nye medlemmer ind i EU-Parlamentet.




























