Nu ser det ud til at ske. EU-lederne har sat sig selv under pres. Torsdag aften over en god middag i Bruxelles vil EU’s stats- og regeringschefer forsøge at sætte navne på EU’s topposter.
EU-præsident Donald Tusk har slidt grundigt på sin telefon de seneste dage i samtaler med alle EU-lederne, og nu tror han på, at det er blevet tid til at få kabalen til at gå op.




























