Migrantbørn må maksimalt være 90 dage på modtagecenter i USA


  Arkivfoto:   Migrantbørn, der kommer til USA, må maksimalt opholde sig 90 dage i et af de mange modtagecentre ved landets grænser.
Det har USA's vicepræsident, Mike Pence, og den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, aftalt i en telefonsamtale. Mario Tama/Getty Images/AFP Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Migrantbørn, der kommer til USA, må maksimalt opholde sig 90 dage i et af de mange modtagecentre ved landets grænser. Det har USA's vicepræsident, Mike Pence, og den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, aftalt i en telefonsamtale. Mario Tama/Getty Images/AFP Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Migrantbørn, der kommer til USA, må maksimalt opholde sig 90 dage i et af de mange modtagecentre ved landets grænser.

Det har USA's vicepræsident, Mike Pence, og den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, aftalt i en telefonsamtale.

Det oplyser anonyme kilder med indsigt i sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters sent torsdag aften dansk tid.

Aftalen er blevet indgået i kølvandet på flere afsløringer af dårlige forhold for tilbageholdte migrantbørn.

Afsløringer har ifølge nyhedsbureauet AP vist, at børnene ikke får næringsrig mad, mangler ordentligt tilsyn fra sundhedspersonale eller almindelige fornødenheder som for eksempel sæbe.

Samtidig har flere medier beskrevet, hvordan børn helt ned til toårsalderen ikke er under opsyn fra voksne.

De dårlige sager fik onsdag chefen for det amerikanske grænse- og toldagentur, John Sanders, til at trække sig.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her