Vatikanet har i dag givet ordre til, at to grave skal graves op, efter at det har modtaget et anonymt tip om, at gravene kan indeholde de jordiske rester af en teenager, der forsvandt for 36 år siden.
Emanuela Orlandi, som var datter en af ansat i Vatikanet, blev sidst set, da hun som 15-årig forlod en musiktime. Der har i årtier været en række forskellige teorier om hendes død i omløb - ikke mindst om hvor hendes lig er begravet.
Organdis bror Pietro, som utrætteligt har ført en målrettet kampagne for at få Vatikanet til foretage undersøgelser af hendes forsvinden, vil have repræsentanter på stedet, når gravene åbnes på Campo Santo Teutonico, Vatikanets tyske kirkegård.
Advokat har modtaget et tip
Gravene åbnes, fordi familiens advokat har modtaget et tip i en form af et foto af gravstedet, hvor der står en figur af en engel øverst.
»Se der, hvor englen peger«, hedder det slet og ret.
Den lille kirkegård ligger på det sted, hvor kejser Neros væddeløbsbane lå. Den er normalt det sidste hvilested for tysktalende medlemmer af de katolske institutioner.
Kirkegården ligger med palmer og lyserøde roser bag en smedejernsport, som er en del af Peterskirken, og som ikke er tilgængelig for turister.
To prinsesser er begravet i de to grave, der skal åbnes. Gravene er fra 1836 og 1840.
De menneskelige rester, som bliver fundet, vil blive undersøgt på stedet af retsmedicineren og antropologen Giovanni Arcudi. Han har sagt til italienske medier, at hans undersøgelser vil vare omkring fem timer.
De endelige resultater af dna-prøver ventes dog først at foreligge om to måneder.
Broren til den forsvundne pige siger, at han altid har håbet af finde hende i live.
»Men hvis Emanuela er død og begravet her, så er det godt, at det, som har været skjult i så mange år, kommer for en dag«, siger Pietro, som i dag er 60 år, og hvis mor stadig arbejder i Vatikanet.
I henhold til nogle teorier blev pigen taget som gidsel af en gangster, som ville presse Vatikanet til at betale hans gæld.
En anden udbredt teori er, at hun blev taget som gidsel for at fremtvinge en løsladelse af tyrken Mehmet Ali Agca, som forsøgte at dræbe pave Johannes Paul II i 1981.
ritzau
