Et fly med ni personer om bord er styrtet ned uden for byen Umeå, der ligger i den nordlige del af Sverige.
Tilstanden på passagererne er endnu ukendt. Det skriver den svenske avis Aftonbladet kort efter klokken 14.30 søndag eftermiddag.
»Vi har en indsats på stedet, og det er hektisk lige nu«, siger Lina Buurstra, der er assisterende redningsleder ved den svenske sø- og flyredningstjeneste ifølge avisen.
Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er det faldskærmsudspringere, der var om bord på flyet, da det styrtede.
Nyhedsbureauet har også været i kontakt med redningstjenesten, der siger, at flyet skal være landet vand.
Flere både fra private borgere og redningscentralen er blevet sendt ud efter flyet, lyder det.
ritzau




























