Nej. Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod, er klar i mælet. Det bliver et rungende nej til at få den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som den næste formand for EU-Kommissionen. Sådan sagde han i går til Politiken, og sådan siger han også i dag efter at have hørt von der Leyens tale tirsdag morgen.
»Der var ikke noget nyt under solen i den forstand, at Ursula von der Leyen klart indikerede, at hun er føderalister. Og med det hun lagde for dagen, var det jo klart, at hun rækker ud efter dem, der er endnu mere føderalister – De Grønne, socialisterne og Forny Europa – for selv at komme til fadet. Og så er man jo helt på det gale spor i min forstand«, siger Peter Kofod og understreger endnu engang sit nej:




























