Et jordskælv med en styrke på 5,1 er registreret 22 kilometer nordvest for den græske hovedstad, Athen.
Det oplyser Det Geologiske Institut i Athen til nyhedsbureauet AP kort før klokken 13.30 fredag dansk tid.
Skælvet kunne mærkes i hovedstaden, hvor folk løb ud af bygninger og ud på gaden i byen.
Umiddelbart efter jordskælvet er der ingen meldinger om skader på hverken personer eller bygninger.
Jordskælvet resulterede i kortvarigt strømsvigt flere steder, og brandvæsenet har meldt om personer, der sidder fast i elevatorer rundt omkring.
Kraftigt jordskælv ryster turistø i GrækenlandDet er ikke sjældent, at Grækenland oplever jordskælv, skriver nyhedsbureauet AFP. Men det er sjældent, at det fører skader med sig.
I juli 2017 mistede to personer livet, da et jordskælv med en styrke på 6,7 ramte øen Kos i Det Ægæiske Hav.
For 20 år siden, i 1999, omkom 143 personer i Athen og i området, der ligger nordvest for hovedstaden under et skælv med en styrke på 5,9, skriver AFP.
ritzau
fortsæt med at læse




























