Nordkorea vendte torsdag morgen tilbage til sin gamle taktik med at forsøge at true sig til indrømmelser, da styret affyrede to kortrækkende missiler ud over havet mellem Nordkorea og Japan. Avisen New York Times citerer sydkoreansk militær for, at det ene missil fløj 430 kilometer og nåede en højde på 50 kilometer, mens det andet angiveligt fulgte en endnu større bane.
Det nordkoreanske styre har ikke kommenteret affyringerne, men de kommer umiddelbart inden, at USA og Sydkorea i næste måned efter planen skal afholde en fælles militærøvelse.




























