Sagen om skudangrebet på en moské i Bærum nær Oslo bliver mere og mere tragisk.
Den unge nordmand, der blev overmandet i moskeen efter at have affyret adskillige skud, er nu også sigtet for drab på sin 17-årige lillesøster, skriver flere norske medier.
Lørdag aften blev den unge kvinde fundet død i den sigtedes lejlighed i Bærum. Politiet fandt hende, da de undersøgte den unge mands lejlighed efter skudangrebet.
Oslo politi oplyste søndag eftermiddag, at den 17-årige var stedsøster til den sigtede.
Han er ifølge VG 21 år og var aktiv på nettet forud for angrebet på moskéen, hvor skrev, at han ville eskalere »racekrigen«.
Norsk politi betegner nu angrebet på moskéen al-Noor Islamic Center i Bærum som et decideret terrorangreb.
Inspireret af Christchurch
Politiet i Norge afholdt tidligere i dag en pressekonference, hvor leder af efterforskningen, Rune Skjold, sagde, at det var for tidligt at sige, om drabet på søsteren var en del af terrorhandlingen.
Politiet har i weekenden undersøgt den mistænktes aktiviteter på internettet. Her står det klart, at han blandt andet har rost gerningsmanden bag masseskyderiet i El Paso i USA i sidste uge.
Ifølge den norske avis Aftenposten skrev den anholdte et indlæg på et netforum for højreradikale i timerne før angrebet på moskeen. Her skrev den unge nordmand, at hans tid var kommet, og at han var udvalgt af »Sankt Tarrant« - det er formentlig en reference til Brenton Tarrant, der er sigtet for at havde dræbt 51 mennesker i to moskeer i Christchurch på New Zealand i marts.
fortsæt med at læse




























