01.31 blev der skudt mod en lejlighed i Vällingby, som er en forstad til Stockholm. En kvinde blev ramt og kørt på hospitalet.
Svensk politi offentliggjorde 07.19, at kvinden er død, og at efterforskningen nu er en drabsefterforskning.
»Der findes oplysninger om, at en bil forlod området i forbindelse med skyderiet«, siger Towe Hägg, talsperson for Stocholms Politi ifølge SVT.
»Vi er stadig på stedet og arbejder, men jeg kan ikke fortælle mere om det arbejde, som er foregået i nat«, sagde hun.
Politiet blev alarmeret af vidner, der hørte skudlignende lyde, skriver Stockholms Politi på sin hjemmeside. Oplysningerne om, at en bil havde forladt området i forbindelse med skuddene, kom også fra personer, der kontaktede alarmcentralen.
Området er afspærret og politiet foretager tekniske undersøgelser, ligesom man er i gang med at banke på dørene i området for at finde vidner.
Omkring 4.30 kunne politiet bekræfte, at der var affyret skud, fordi man havde fundet tomme patronhylstre på stedet.
Drab i Malmø
Drabet på den stockholmske kvinde, hvis alder ikke er oplyst, kommer kun knap to døgn efter, at en anden kvinde mandag blev skudt og dræbt i Malmø.
Den 31-årige blev ramt af skud mandag morgen kl. 10. Hun bar sit barn på armen.
På billeder fra SVT kunne man en maskeret mand flygte fra pladsen straks efter skuddene. Kvinden var i selskab med en mand som ifølge Sydsvenskan er barnets far. Han er kendt i kriminelle sammenhænge i både Danmark og Sverige og blev for år tilbage idømt en længere fængselsstraf.
Hverken barnet eller manden blev såret.
Opdateres
fortsæt med at læse




























