I Hongkong er et af demonstranternes hovedkrav, at der skal gennemføres en uafhængig undersøgelse af politiets fremfærd, efter at betjente i adskillige tilfælde har optrådt ualmindeligt brutalt og bl.a. uddelt knippelslag til passagerer i et metrotog.
Nu løfter menneskerettighedsorganisationen Amnesty International kritikken op på et endnu højere niveau ved i en ny rapport at beskylde politiet for at bruge tortur mod fængslede demonstranter.




























