Der var vildt oprør blandt mange græsrødder mandag aften, da Jeremy Corbyn fik Labour-kongressens opbakning til sin brexitkurs.
En delegeret gik dirrende af vrede op på talerstolen og forlangte en afstemning med stemmesedler, efter at en afstemning ved håndsoprækning angiveligt havde nedstemt et EU-positivt alternativ til Jeremy Corbyns mere neutrale linje.