Truslen fra Rusland får det svenske søværn til at flytte sit hovedkvarter til en underjordisk base syd for Stockholm.

Sveriges søværn genåbner kæmpe underjordisk hovedkvarter


I sensommeren 2014 blev en russisk miniubåd angiveligt set i havet ved Stockholm, og det skabte frygt og trak tråde tilbage til den kolde krig. Her er det et arkivbillede af verdens største ubåd, som i 2017 sejlede gennem Storebælt.
   Foto: Nanna Navntoft/POLFOTO
I sensommeren 2014 blev en russisk miniubåd angiveligt set i havet ved Stockholm, og det skabte frygt og trak tråde tilbage til den kolde krig. Her er det et arkivbillede af verdens største ubåd, som i 2017 sejlede gennem Storebælt. Foto: Nanna Navntoft/POLFOTO
Lyt til artiklen

BBC’s korrespondent må ty til sammenligninger med James Bonds jagt på skurke i eksotiske underjordiske hovedkvarterer i sin præsentation fra indvielsen i mandags.

Det var dog kun i Sverige – på Muskö, en af øerne syd for Stockholm – han var på besøg.

Men derudover er den dog god nok. Det svenske søværn rykker sit hovedkvarter til en gigantisk underjordisk fæstning på øen, som ligger 40 kilometer syd for den svenske hovedstad, og den formelle indvielse fandt sted mandag.

Sverige forbereder sig på væbnet angreb fra Rusland: Opfordrer borgere til at samle forråd

Det militære anlæg blev bygget under den kolde krig, men har ikke været centralt for det svenske forsvar i 25 år.

I løbet af de seneste år er basens personel udvidet med 200 personer, skriver svenske medier.

Så stor som den gamle bydel

Den underjordiske base på Muskö er angiveligt bygget, så den kan modstå et atomangreb. Der er fotoforbud, fremgår det af Försvarsmaktens hjemmeside, men kommunikationschef Rebecca Landberg fortæller alligevel lidt.

»Muskö-basen er unik fra et forsvarsperspektiv. Det er et underjordisk område lige så stort som den gamle by i Stockholm«, siger hun til BBC og fremhæver, at basen vil sikre, at søværnet vil kunne være funktionsdygtigt under et angreb.

Danmark og Sverige håndterer den russiske offensiv forskelligt

Frygt for Rusland

Oprustningen af det svenske forsvar er en reaktion på en øget frygt for et russisk angreb. Især Ruslands annektering af Krimhalvøen i 2014 har ført til et øget krav om beskyttelse af Sverige.

Sverige er ikke medlem af Nato, og som det blev fremhævet, da Politiken skrev om de svenske militære planer, så stiller det landet anderledes.

Det forklarede Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Faktum er, at Sverige står sårbart og alene i en sikkerhedspolitisk forstand«.

Hjort om forråd til en krisetid: Nej, svenskerne overdriver ikke

Alligevel mente Henrik Ø. Breitenbauch ikke, at et russisk angreb mod Sverige var realistisk.

»Jeg tror ikke, at der kommer nogen russisk offensiv. Det er meget vigtigt at sige. Men Sverige er naturligvis principielt mere udsat end Danmark, fordi Sverige ikke er medlem af Nato. Der kommer ikke automatisk nogen og hjælper Sverige, hvis Sverige bliver angrebet«, sagde han.

Kirsten Nilsson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her