Knap to timer efter at Boris Johnson var blevet klappet ud af en propfyldt sal i Manchester Central, og konservative partifæller taktfast havde råbt »Boris, Boris, Boris« – Boris er et godt råbenavn – landede hans forslag til en ny skilsmisseaftale på EU’s bord i Bruxelles.
Med et håndskrevet »Kære Jean-Claude« – som i Juncker – ridsede den britiske premierminister det forslag op, der er hans og regeringens bud på at løse den efterhånden gordiske knude om grænsen mellem Irland og Nordirland. En form for frihandelszone på hele den irske ø, men med Nordirland uden for EU’s toldzone og med henholdsvis det irske og det nordirske parlament som dem, der skal holde aftalen ved lige.




























