Følg debatten i det britiske underhus, der afgør, om Boris Johnson får flertal for sin skilsmisseaftale med EU.

Live: Underhusets formand forlader salen til stor frustration og råb fra fortvivlede parlamentsmedlemmer

Det såkaldte Letwin-forslag blev i eftermiddag stemt igennem i det britiske parlament. Dermed er Boris Johnson forpligtet ifølge en nyligt skrevet lov til at skrive et brev til EU, og anmode om at udskyde Brexit-datoen til 31. januar 2020. Men Johnson fastholder planen om at udtræde fra EU den 31. oktober. 

»Jeg vil ikke forhandle om en yderligere udskydelse med EU og loven kræver det ikke af mig« siger han til Underhuset. Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Det såkaldte Letwin-forslag blev i eftermiddag stemt igennem i det britiske parlament. Dermed er Boris Johnson forpligtet ifølge en nyligt skrevet lov til at skrive et brev til EU, og anmode om at udskyde Brexit-datoen til 31. januar 2020. Men Johnson fastholder planen om at udtræde fra EU den 31. oktober. »Jeg vil ikke forhandle om en yderligere udskydelse med EU og loven kræver det ikke af mig« siger han til Underhuset. Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det blev til endnu et nederlag for Boris Johnson, da det britiske parlament lørdag eftermiddag vedtog Letwin-forslaget. Letwin-forslaget blev vedtaget med 322 stemmer mod 306 i det britiske Underhus.

Det betyder, at Boris Johnson skal bede EU om en Brexit-udskydelse. Dermed kan en endelig godkendelse af Boris Johnsons brexit-aftale ikke ske i dag.

Men den britiske premierminister Boris Johnson siger til underhuset, at han ikke vil forhandle om en forlængelse med EU.

»Yderligere udskydelser vil være dårligt for vores land. I næste uge vil vi fremlægge den nødvendige politik for at få os ud af EU den 31. oktober« siger han.

»På det tidspunkt tror jeg, at dette hus vil stemme ja til aftalen med overvældende flertal«

Oppositionslederen fra Labour, Jeremy Corbyn, erklærer sig glad for resultatet.

»Der er klart stemt for at stoppe et exit fra EU uden en aftale. Nu kan premierministeren ikke længere bruge et exit uden en aftale til at afpresse parlamentet til at stemme for sin aftale«, siger Labour-lederen.

Tre år efter, at briterne stemte for ’Brexit’, var det ellers planen, at det britiske underhus i dag skulle debattere den skilsmisseaftale, som premierminister Boris Johnson har forhandlet sig frem til med EU’s ledere forleden.

Efter afstemningen om Letwin-forslaget har hovedparten af det konservative parti forladt underhuset i det britiske parlament.

Lederen af underhuset, konservative Jacob Rees-Mogg, siger, at man vil gennemføre en ny afstemning mandag. Det er fortsat uklart, hvad det betyder.

Speaker of the House John Bercow siger, at der er ekstrem tvivl om, hvad regeringens intentioner er.

Umiddelbart er fortsat debat og afstemning udskudt til mandag.

Følg den seneste udvikling i sagen herunder.


© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her