Amazon-grundlægger er ikke længere verdens rigeste

Formuen lyder på 103,9 milliarder dollar, og det rækker kun akkurat til en andenplads på listen over verdens rigeste. Jeff Bezos må se sig slået af Bill Gates. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Formuen lyder på 103,9 milliarder dollar, og det rækker kun akkurat til en andenplads på listen over verdens rigeste. Jeff Bezos må se sig slået af Bill Gates. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Handelsgiganten Amazons grundlægger og administrerende direktør, Jeff Bezos, er ikke længere verdens rigeste person.

Torsdag faldt Amazon-aktien med syv procent, og dermed røg Bezos' formue ned på små 103,9 milliarder dollar, svarende til 699 milliarder kroner.

Historiens dyreste skilsmisse: Hun får 239 milliarder kroner

Det skriver erhvervsmagasinet Forbes.

Ny mand på tronen er i stedet den velkendte milliardær Bill Gates.

Medstifteren af it-virksomheden Microsoft har en formue på 105,3 milliarder dollar, svarende til 708,5 milliarder kroner.

Toppede listen i 24 år

Amazon-aktien oplevede et drastisk fald torsdag, efter at handelsvirksomheden fremlagde et middelmådigt regnskab for tredje kvartal.

Jeff Bezos fik titlen som verdens rigeste person i 2018. Den overtog han fra Bill Gates, der indtil da havde toppet listen de foregående 24 år.

Marcus Rubin: Lad os forbyde folk at være milliardær. Ingen har brug for så mange penge

Samme år blev Bezos også verdens første til at nå en formue på 100 milliarder dollar, skriver Forbes. I løbet af 2018 nåede han en formue på 160 milliarder dollar, svarende til 1076 milliarder dollar.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her