Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Boris Johnson: Briterne bør stadig forlade EU på torsdag

Boris Johnson fotograferet foran døren til Downing Street nr. 10 tidligere i dag.  Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Boris Johnson fotograferet foran døren til Downing Street nr. 10 tidligere i dag. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Selv om briterne har fået mulighed for at udskyde brexit til 31. januar, mener premierminister Boris Johnson fortsat, at briterne bør forlade EU på torsdag.

Det oplyser premierministerens talsmand.

I sidste uge bad premierministeren modvilligt EU-landene om lov til at udskyde briternes skilsmisse fra unionen i tre måneder.

Det var han nødt til, da det britiske parlament ikke sagde god for hans stramme tidsplan.

I et opslag på Twitter oplyser EU-præsident, Donald Tusk, at den nye udtrædelsesdato dog er fleksibel.

Det betyder, at briterne kan træde ud af EU inden, hvis de endeligt får godkendt en aftale i det britiske parlament.

Igennem sin talsmand siger premierministeren, at han vil svare på EU-landenes forslag om at udskyde brexit, når han har læst detaljerne.

Helt oprindeligt skulle briterne have forladt unionen 29. marts i år, men tre gange er den dato blevet udskudt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her