Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

I dag er der mange flere grænsemure og grænsehegn end dengang, Berlinmuren faldt sammen. Det liberale demokratis sejr var nemlig en betinget sejr.

Essay: Berlinmuren faldt i 1989. Men sejrede Vesten virkeligt? Er Muren helt væk?

I disse dage markerer hele Berlin - og hele Tyskland - 30-året for Berlinmurens fald. Her er et billede af massedemonstrationer i det tidligere Østtyskland blæst op på et stykke den tilbageværende mur ved East-side Gallery. Foto: John Macdougall/AFP 
   Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
I disse dage markerer hele Berlin - og hele Tyskland - 30-året for Berlinmurens fald. Her er et billede af massedemonstrationer i det tidligere Østtyskland blæst op på et stykke den tilbageværende mur ved East-side Gallery. Foto: John Macdougall/AFP Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix

Vi stod og så op mod soldaterne. Forhåbningsfulde, men også lidt usikre. De stod på den betonmur, som vi og tusindvis af andre stod og hakkede i med hammere, mejsler, sten, og hvad man nu ellers kunne finde. Vi var godt i gang med at slå hul i historien. Man fornemmede, at noget uafvendeligt var ved at ske, og så alligevel … Ville nogen pludselig give soldaterne ordre til modangreb? Til at skrue historien tilbage, som da sovjetiske tanks i 1968 knuste det politiske forår i Prag?

I historiebøgerne vil der stå, at Berlinmuren – modersymbolet på Europas deling under den kolde krig – faldt torsdag aften 9. november 1989. Men sådan føltes det ikke i øjeblikket. Ikke med sikkerhed, i al fald.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her