Borgerkrigen er ikke en simpel strid mellem oprørere og regering. Tilbageholdte tidligere talebanere fortæller en anden historie. Men kan regeringen stole på dem?

»Jeg er afhængig af krig«, siger Hassan, »folk kalder mig ’Raket-Hassan’«

19-årige Nizamuddin (tv.), der blot bruger det ene navn, siger, at han ivrigt sluttede sig til Taleban tidligere i år, fordi han var fascineret af det, han kalder »deres ideologi«. Foto: Jim Huylebroek/Ritzau Scanpix
19-årige Nizamuddin (tv.), der blot bruger det ene navn, siger, at han ivrigt sluttede sig til Taleban tidligere i år, fordi han var fascineret af det, han kalder »deres ideologi«. Foto: Jim Huylebroek/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

De går rundt inde inde på et afspærret og bevogtet område og træder hen over deres eget afklippede hår og skæg, som ligger på jorden. 98 talebankrigere i alt, de yngste er 16 år, og den ældste er en hvidskægget veteran på 65.

De har alle nedlagt våbnene og sværget troskab over for den afghanske regering. Men årsagerne til det afhænger af, hvem man spørger, og afspejler noget af kompleksiteten i denne krig, hvor det er almindeligt at skifte side.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her