Holland skal aktivt hjælpe med at få børn hjem, hvis mødre har sluttet sig til Islamisk Stat (IS) i Syrien.
Det har en hollandsk domstol afgjort mandag.
Staten er dog ikke forpligtet til at lade mødrene komme tilbage til Holland, meddeler domstolen.
»Børnene kan ikke holdes ansvarlige for deres forældres handlinger, hvor alvorlige de end måtte være, lyder det i domstolens afgørelse.
Derimod var kvinderne 'bevidste om de forbrydelser, IS begik, og må retsforfølges'.
Regeringen: Vi henter ikke danske kvinder hjem fra IS-lejreAdvokater for 23 kvinder, der er rejst fra Holland til Syrien for at blive en del af IS, havde bedt domstolen tage stilling i sagen.
Kvinderne er mødre til i alt 56 børn, som er hollandske statsborgere, og som befinder sig i lejre i Syrien. Samtlige af de 56 børn er under 12 år, og de fleste er under seks år.
Ifølge advokaterne bor mødrene og deres børn under 'frygtelige forhold' i den berygtede al-Hol lejr i det nordlige Syrien. Her tilbageholdes ikke færre 68.000 tilfangetagne IS-krigere og deres familier, har Røde Kors tidligere oplyst.
Hollandske myndigheder har tidligere sagt, at det er for farligt for hollandske repræsentanter at tage ind i lejren og finde de hollandske kvinder og børn med henblik på at hente dem hjem.
ritzau
fortsæt med at læse



























