Han burde have tabt, den gode Robert the Bruce. Godt nok var han skotsk, og godt nok var hans folk brave, men de var immervæk kun et par hundrede og de fleste var til fods. Over for dem stod den engelske kong Edward II med sit kavaleri på flere tusind mand. Overmagten var uhyrlig, men det forhindrede ikke Robert the Bruce i både at udfordre kong Edward og med list besejre ham og hans mænd ved at lokke dem i baghold her for foden af højlandet. Englænderne havnede i mosejord, deres heste sank i, mens skotterne kunne holde sig på sikker grund. De kendte deres land.
Det er 705 år siden, og nej, myten om Robert the Bruce er ikke mindre i dag, hvor skotterne igen taler om selvstændighed. Robert the Bruce er klart livligst skildret i filmen ’Outlaw King’, jo tættere man kommer på de historiske kilder, jo tørrere bliver stoffet, og jo flere spørgsmål stilles der. Men sikkert er det, at han vandt slaget i 1314, og sikkert er det, at han blev konge og løsrev Skotland fra England. Han, adelsmanden med de franske aner, gjorde dermed det arbejde færdigt, som den anden skotske nationalhelt William Wallace påbegyndte i 1297, da han gjorde oprør her ved Stirling, midt mellem Edinburgh og Glasgow, og senere blev udødeliggjort som ’Braveheart’.
