På mandag begynder den danske kommissær Margrethe Vestager på sit nye job som ledende næstformand i kommissionen, og hun rykker i weekendens løb helt bogstaveligt to etager op til i kommissionens hovedkvarter lige under kommissionens formand, der har 13. etage for sig selv.
Det er ikke kun et fysisk udtryk for, at hun har fået mere magt. Det er også en praktisk foranstaltning, der giver plads til de ekstra medarbejdere i hendes kabinet, der følger med den nye titel.




























