Først vil hun helst sidde skjult i et hjørne i det store gamle hotel midt i Peterborough. Forståeligt nok, for det kan se mærkeligt ud, at en hotelreceptionist taler med en journalist midt i arbejdstiden. Men stemmen er også meget lav til at begynde med, for det er et »delikat emne«, det med Brexit og valg, synes hun. Men snart taler Aneta Rumsey højere og til sidst også helt åbent foran receptionen, for det kommende valg er vigtigt for hende.
Aneta Rumsey er født i Polen og elsker sit fødeland. Alligevel håber hun, at Storbritannien forlader EU og Polen, for de åbne grænser gør hende utryg.



























