Gas får hus i tre etager til at kollapse i polsk skisportsby

Redningsmandskab arbejder på stedet, hvor en bygning kollapsede i en skisportsby i Polen.  Foto: Radio Bielsko/Ritzau Scanpix
Redningsmandskab arbejder på stedet, hvor en bygning kollapsede i en skisportsby i Polen. Foto: Radio Bielsko/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En tre etager høj bygning er kollapset i skisportsbyen Szczyrk i det sydlige Polen.

Ifølge politiet er der sket en gaseksplosion.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der boede otte mennesker i bygningen. Disse beboere søger redningsarbejdere efter i øjeblikket.

Talskvinde for det lokale brandvæsen Patrycja Pokrzywa oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at huset er totalt ødelagt i eksplosionen.

Hun fortæller videre, at flere børn kan være blandt de, der kan være fanget under murbrokkerne.

Sent onsdag aften søger redningsfolk med hunde efter overlevende og ofre.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her