Jublende iranere fyldte gaderne i Teheran og dansede rundt med iranske flag og billeder af Barack Obama. Det ondsindede forhold mellem Vesten og den mangeårige fjende i Mellemøsten, Iran, var nu fortid. En aftale mellem Iran og FN, inklusive USA og EU, skulle hæve sanktioner mod Iran, og Iran ville ikke berige uran til at lave atomvåben. Aftalen ville være et stærkt bevis på, at diplomati kunne overtale et land til ikke at få atomvåben. Det var i 2015.
Her i 2020 er jublen byttet ud med sorg og vrede. Billeder af Obama er byttet ud med billeder af den dræbte general Qassem Suleimani, og håbet for et godt samarbejde med USA er blevet skiftet ud med et håb om hævn. Og en stor del af skylden ligger hos Donald Trump.


























