En mærkværdig åbning af en ny bungee-forlystelse i en forlystelsespark i Kina har vakt forargelse blandt mange på de sociale medier og rejser endnu engang spørgsmålet om dyrevelfærd i Kina.

Se omstridt video: Kinesisk forlystelsespark åbnede bungee-forlystelse ved at kaste en gris ud fra 68 meter højt tårn

Grisen, som blev kastet ud fra det 68 meter høje tårn, overlevede og skulle efter flere lokale medier være kørt til slagtning efterfølgende. Grisen på billedet er ikke grisen, der blev kastet ud fra tårnet.     Foto: Martin Lehmann/POLNATURE
Grisen, som blev kastet ud fra det 68 meter høje tårn, overlevede og skulle efter flere lokale medier være kørt til slagtning efterfølgende. Grisen på billedet er ikke grisen, der blev kastet ud fra tårnet. Foto: Martin Lehmann/POLNATURE
Lyt til artiklen

En kinesisk forlystelsespark i byen Chongqing valgte at åbne en ny forlystelse på en noget bizar måde. En 75 kilo tung gris var nemlig iført den lange elastik og en lilla kappe, hvorefter den blev skubbet ud over kanten fra den 68 meter høje bungee-forlystelse. Så skulle forlystelsen være åben for alle.

Flere lokale medier fortæller, at grisen efterfølgende blev kørt til slagtning.

Den besynderlige måde at åbne forlystelsen på er blevet mødt af stor kritik på de sociale medier. For det rejser vigtigheden i spørgsmålet om dyrs rettigheder blandt den kinesiske befolkning.

Dyrenes Beskyttelse vil ind i Kina

Forlystelsesparken oplyser, at de har læst og accepteret al kritikken for derefter at undskylde.

»Vi accepterer den kritik, vi har fået på internettet, og undskylder derfor. Vi vil forsøge at forbedre vores marketingstrategier, så vi kan give turister en bedre oplevelse«, siger de.

Ulækkert PR-stunt

Mediestuntet blev kaldt for »det gyldne bungee-grisehop«, og i en video kan man nærmest høre, hvordan grisen hviner, mens den dingler i luften.

I Kina er det ikke strafbart ved lov at begå dyremishandling, men over de seneste år har opmærksomheden omkring dyrevelfærd vokset sig større og større. Det skriver mediet BBC.

Selv om en håndfuld personer på de sociale medier forsvarer hændelsen ved at sige, at det ikke var mere anderledes end at »dræbe en gris for at få mad«, så er det alligevel størstedelen, der fordømmer forlystelsesparkens handlinger.

»Det er en meget vulgær marketingstrategi«, skriver en bruger.

En anden bruger skelner mellem slagteri og dyremishandling.

»At dræbe dyr for fortæring er én ting, men at bruge dem til ond underholdning er en helt anden ting. Der er ingen grund til at torturere dem sådan her«, skriver brugeren.

Bjørne reddet fra kinesiske galdefarme

Dyreværnsforeningen PETA kalder det for »dyremishandling, når det er værst«.

»Grise oplever smerte på samme måde, som vi gør, og dette ulækre PR-stunt burde være ulovligt. Kinesernes sure modsvar burde være et ’wake-up call’ til politikerne i Kina om, at de med det samme skal implementere love, der beskytter dyr«, siger senior vicepræsident i PETA, Jason Baker, til BBC.

Søren Nørgaard Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her